Hjem » Gør sproget spiseligt – og bliv set!

Gør sproget spiseligt – og bliv set!

– et online-kursus i at skrive sprogligt korrekte, fængende nyhedsbreve og blogindlæg.

Godt sprog betyder mere værdi og skaber kontakt, indsigt og salg. Det dårlige skaber uklarhed, dårligt image og manglende interesse.

Kurset indeholder 8 moduler, som sendes med en uges mellemrum fra den dag, du starter. Introduktionsperioden er slut, men prisen er stadig fordelagtig.

Moduler:

  1. Hvorfor skriver du? Hvad vil du opnå? Hovedbudskabet i relation til dine forretningsmål – hvordan underbygger du det?
  2. Hvem skriver du til? Portræt af din målgruppe. Hvilken sproglig stil skal du bruge?
  3. Opbygning af din artikel – længde, prioritering og rækkefølge.
  4. Det aktive sprog. Hvordan du gør det nemt at læse og forstå din tekst.
  5. De hyppigste sprogfejl og fælder. Lix.
  6. Artiklen som hypertekst – links, henvisninger og referencer
  7. Hvordan sørger du for at brande din virksomhed i dine tekster?
  8. Din mailkultur som branding.

Hvordan foregår kurset?

Du modtager én gang om ugen en mail med ugens emne, der indeholder øvelser, eksempler og tommelfingerregler. Jeg råder dig til at have én af dine egne tekster (eller en idé til en tekst) liggende, så du har noget konkret at arbejde med. Men bevar originalen, så at det hele tiden er muligt for dig at vende tilbage til den og sammenligne i løbet af kurset.

Når du er færdig, vil du kunne se en markant forbedring i forhold til dit udgangspunkt! Og gem de 8 mails samt dine øvelser, så du fremover kan bruge dem som en slags håndbog i dit arbejde.

Hvis du vil se nogle eksempler på sproglige udfordringer, så se disse indlæg.

Kurset findes i to udgaver:

  • Two-way: Med feedback pr mail efter hver øvelse.
  • One-way: Du laver opgaverne og giver dig selv feedback

Priser: (excl. moms)

  • Two-way: 3900 kr
  • One-way: 2100 kr

Tilmelding sker via email til rescomm@rescomm.dk. Angiv venligst navn, firma og hjemmeside.

Betaling skal ske samme dag via MobilePay eller Swipp til 4040 3732. Derpå modtager du en faktura på beløbet. Inden for en uge modtager du det første modul.

Print Friendly