Hjem » EU » Side 2

Kategori: EU

SMV’erne tænder af på EU

Små og mellemstore virksomheder har ikke lyst til at få deres idéer og knowhow i spil og få en unik indgang til det europæiske marked via deltagelse i et projekt, hvor de får midler fra EU’s Horizon 2020. Kun fire virksomheder tilmeldte sig et møde, jeg havde arrangeret sammen med Syddjurs Erhverv, og arrangementet blev derfor aflyst – selv om det centrale oplæg på dagen skulle leveres af en mindre lokal virksomhed, der selv er i gang med et EU projekt. Se oplæg og program her.

Men det er et faktum, at vi i Danmark har et stort kreativt potentiale, at mange SMV’ere har brug for at udvikle sig og øge både netværk og omsætning – og at der ligger millioner af Euro og venter på at blive investeret.

Den danske indsats ifm. Horizon 2020 har været omfattende, men de må og mellemstore møder sjældent op til store landsdækkende møder og konferencer om emnet. Og et lokalt arrangement tiltrækker dem åbenbart heller ikke.

Skyldes det, at SMV’erne vælter sig i arbejde og penge, eller skyldes det – igen – at bogstaverne ”EU” oversættes til Endeløst Uoverskueligt bureaukrati? Det skyldes i hvert fald ikke, at SMV’ernes bidrag til Europas økonomi er ligegyldigt:

Ca. 99,9 % af de 14 millioner virksomheder der findes i EU og næsten 75 procent af den europæiske økonomi med hensyn til beskæftigelse og omsætning hører under kategorien SMV.

SMVer bidrager med to tredjedele af EU’s samlede BNP og er fundamentet for 75 millioner arbejdspladser i den private sektor. Dette er desuden grunden til, at de betragtes som nøglen til at opnå yderligere økonomisk vækst og højere beskæftigelse.
(www.eur-lex.europa.eu, www.cordis.europa.eu)

Næste år vil idéen blive taget op igen, for der er ingen tvivl om at mulighederne og behovet eksisterer. Vi skal skabe en win-win-win – for EU’s borgere, for den danske økonomi og for SMV’erne!

Lokale møder for SMV’er om Horizon2020

horizon_2020_1Den 5. november holder jeg det første møde for SMV’er om deltagelse i Horizon 2020. Der er gode muligheder for dansk støtte og rådgivning, men det forudsætter en viden om at man rent faktisk har nogle muligheder i EU-systemet.

Derfor har jeg lanceret en model, der er baseret på et samarbejde med de lokale erhvervsråd: En lokal virksomhed fortæller om sine erfaringer med deltagelse i EU-projekter, suppleret af oplæg fra eksperter, der ved noget om fx Horizon 2020 og partnersøgning. Læs mere her.

Det første møde finder sted på Djursland.

De små er store i EU’s Horizon 2020

EU vil gerne have de små og mellemstore virksomheder med i EU’s Horizon 2020. Derfor har man forsøgt at give dem gode muligheder for at komme på banen med innovative idéer og projekter. Det nye er bl.a. ”SME-instrumentet”, som er beskrevet her hos EU kommissionen.   (SME = Small and Medium size Enterprises)

Og det er ikke bare for at være “flinke” ved de små:Ca. 99,9 % af de 14 millioner virksomheder der findes i EU (27) og næsten 75 procent af den europæiske økonomi med hensyn til beskæftigelse og omsætning hører under kategorien SMV.
SMV’er bidrager med to tredjedele af EU’s samlede BNP og er fundamentet for 75 millioner arbejdspladser i den private sektor. Dette er desuden grunden til, at de betragtes som nøglen til at opnå yderligere økonomisk vækst og højere beskæftigelse.

Som SME kan man også blive inviteret med i et projekt uden forbindelse til SME-instrumentet, det kræver en del papirarbejde, men der langtfra umuligt. RESCOMM er i øvrigt også med i en ansøgning p.t.

Udover EU-støtten kan alle, ikke kun SME’er, søge om penge til det forberedende arbejde ifm. en EU-ansøgning. Det sker via ”EUopSTART”.

Ministeriets officielle side om Horizon 2020.